Af Susanne Møllegaard, CEO, Process Factory
Igen i år viser den danske forsikringsbranche, at det ambitiøse fokus på kunderejsen betaler sig. Skadesforsikringsbranche har en høj tilfredshed i forhold til sammenlignelige brancher (fx bank, pension, mobil, tv, bredbånd).
Fælles brancheløsninger er med til at sikre høj tilfredshed
Den danske forsikringsbranche er kendetegnet ved en høj digitaliseringsgrad. Igennem årene har såvel offentlige digitaliseringsprojekter som branchens egne digitaliseringsinitiativer skabt en veludviklet digital infrastruktur med et højt kundefokus.
Skat’s digitale motorregister har gjort det muligt for bilejerne at få forsikringen med i lommen, når bilen bliver købt.
Forsikringsguiden har gjort det nemt at sammenligne forsikringer og priser på tværs af selskaberne.
Og branchens fælles opsigelsesløsning har fjernet en masse af kundernes bøvl, når de skal skifte selskab. Det nye selskab sørger simpelthen for alt det administrative med at opsige hos det gamle selskab. Det sker alt sammen via en digital løsning udviklet af branchen selv i regi af F&P.
EPSI Rating Danmarks nye analyse viser, at arbejdet med den fælles digitale infrastruktur betaler sig. Den viser nemlig, at de kunder, der har prøvet at skifte selskab, er mere tilfredse, end dem, der ikke har det. Hele 80% siger, at det er nemt at skifte selskab.
Den høje tilfredshed stiller krav til forsikringsselskaberne
Mens de digitale løsninger skaber høj kundetilfredshed, betyder det også ekstra krav til forsikringsselskabernes interne it-organisation, der skal sørge for, at det hele spiller i forhold til de interne systemer og processer. Over mere end 15 år har Process Factory løst opgaven for både små og store aktører i branchen. Det betyder, at vi fra mange vinkler har oplevet de tekniske og forretningsmæssige udfordringer, som helt konkret skal løses – og har derigennem opbygget branchens stærkeste ekspertise på området.
Samtidig har Process Factory igennem årene udviklet OneLogic, en suite af integrationsløsninger, som gør livet lettere for it-afdelingerne. Med OneLogic overtager Process Factory ansvaret for den tekniske kompleksitet både i implementeringsprojekter og den løbende drift.
Process Factory følger også udviklingen omkring branchens nye opsigelsesløsning, således at vores kunder kan blive klar til de nye processer på den mest effektive måde.
Læs mere om OneLogic-løsningerne på vores hjemmeside.