Partnerskaber mellem forsikringsselskaber og bilforhandlere er ikke noget nyt. Tilstedeværelsen af InsurTech virksomheder har dog ændret på strukturen af partnerskaberne – og hvad der kan opnås med dem.
Et eksempel på det er partnerskabet mellem Qover (belgisk InsurTech firma), Helvetia (schweizisk forsikringsselskab) og Fisker (amerikansk elbilforhandler). Det fortæller en ny artikel i Motor-magasinet mere om.
”Fisker kan med dette produkt tilbyde hele pakken – og altså ikke kun sælge en bil. Forsikringsselskabet, i dette tilfælde Helvetia, får adgang til en veldefineret kundegruppe, og kunden får lige præcis den forsikring, vedkommende har brug for. Endelig tjener IT-leverandøren Qover jo penge på partnerskabet.”
Susanne Møllegaard, Motor-magasinet, 2023
Det er med andre ord en win-win situation for alle partnerne, som også giver dem mulighed for hver især at udnytte deres kernekompetencer. Og det åbner døren for mange nye måder at tænke forsikring på.
Artiklen citerer også et blogindlæg, som Susanne skrev for Børsen allerede i 2018. Den gang var Qover og deres ”insurance as a service” tilgang stadig ny og revolutionerende. Det er siden blevet meget mere udbredt at sælge forsikringer om en add-on i slagsprocessen for et andet produkt.
InsurTech sektoren er nu blevet moden nok til at kunne konkurrere med forsikringsbranchen på deres kerneprodukter som f.eks. klassiske bilforsikringer. De danske forsikringsselskaber kæmper dog lige så hårdt for at skabe innovative og brugervenlige digitale løsninger til deres kunder, og de har mange års forsikringserfaring at trække på.
Lige nu er AI og Open Insurance to af de helt store trends, som allerede er godt i gang med at revolutionere branchens digitale løsninger. Process Factory har forsat fingeren på pulsen, og vi står klar til at understøtte branchens fremtidige løsninger.