Skip to main content

Af Susanne Møllegaard, CEO & Maiken Russ, COO

Det blev en god debut. Bornholm sørgede for den mest fantastiske ramme om årets folkemøde. Solen var skruet helt op, Allinges skæve huse charmerede og skoleskibene lå for anker tæt på den karakteristiske klippekyst. En helt igennem betagende og pittoresk baggrund for mere end 2500 debatter og events med over 120.000 deltagere.

Ingen tvivl om, at der skulle prioriteres, så vi havde lagt et program, der udfoldede dagsordenerne inden for vores kerneinteresser – nemlig digitalisering, forsikring og cybersikkerhed – dog krydret med et par spontane indfald. Indtrykkene var mange, og vi har her samlet et potpourri af key takeaways fra de bedste oplevelser.

Cybersikkerhed er IKKE en IT-opgave

“Cybersikkerhed er en forretningsrisiko, som skal gøres nærværende for alle i organisationen.

“Cybersikkerhed skal ikke behandles som et konkurrenceparameter, så hjælp hinanden, samarbejd på tværs af organisationer om awareness, viden, kompetenceudvikling og sågar beredskabsprocedurer.”

Folkemødet 2023

Hvad:
Topledelsens ansvar for Cybersecurity-agendaen

Hvor:
IT-Branchens IT-paratskib

Hvem:
Ruth Wisborg, Excecutive Vice President, KMD
Mette Louise Kaagaard, CEO, Microsoft Danmark
Kristian Vengsgaard, CEO, Kombit A/S
Lars Bonderup Bjørn, Adm. Direktør, EWII

Uden forsikring – ingen projekter. Heller ikke i den grønne omstilling.

“Den grønne omstilling kræver massive investeringer i teknologiske løsninger. Gode forsikringsløsninger reducerer risiko i projekterne og gør det lettere at tiltrække investorer.”

“Danmark er verdensledende i forsikring af havvindmølleenergi. Med et tæt og tidligt samarbejde på tværs af interessenter, når fremtidens teknologier udvikles, så Danmark kan fastholde sin førerposition i grøn teknologi og forsikring af den grønne teknologi.”

Folkemødet 2023

Hvad:
Hvordan (for)sikrer vi den grønne omstilling?

Hvor:
F&P

Hvem:
Katja Grothe-Eberhardt, CEO, Klimate
Nina Bendixen, Moderator, Nina Bendixen
Sigurd Agersnap, Folketingsmedlem, SF
Bo Foged, Partner og investeringsdirektør, Copenhagen Infrastructure Partners
Rasmus Werner Nielsen, CEO, Alm Brand Group
Brian Vad Mathiesen, Professor i Energiplanlægning, Aalborg Universitet

“Made-by-human” kan blive et kvalitetsstempel, når ChatGPT rykker ind på kontorerne.

“I vesten er vi gode til at se begrænsningerne. Det kan vi gøre til vores konkurrencefordel ved at udvikle løsninger, der by-design tager højde for risici. I modsætning til andre dele af verdenen, der mere ubekymret fokuserer på at lave spændende løsninger og så glemmer konsekvenserne.”

“På Stanford tager alle, også humaniora-studerende, et halvt år med data science. Det bør danske humaniora-studerende også gøre. Og IT-studerende bør omvendt supplere med etik.”

Folkemødet 2023

Hvad:
ChatGPT – Trussel eller mulighed?

Hvor:
EPICO-IT

Hvem:
Per Ørum, Moderator, Ørum Advice
Anne Marie Engtoft Larsen, Danmarks Tech-Ambassadør, Udenrigsministeriet
Peter Hermann, CEO, Topdanmark
Emil Sarauw, Head of AI, Droids Agency
Christiane Vejlø, Direktør & Digtial Trendanalytiker, Elektronista Media

Det er lettere at stille krav til danske virksomheder end udenlandske tech-giganter.

“Data giver mulighed for forretningsudvikling af bl.a. nye services, der kan hjælpe med at forebygge skader og sygdomme. Men der ligger også en frygt for, om data kan blive misbrugt til andre formål.”

“Der er behov for større transparens omkring de samtykker, borgere afgiver. Både på kort og på lang sigt.”

“Det er et åbenlyst dilemma, at danske borgere dagligt afgiver voldsomt mange data til udenlandske tech-giganter, uden at forholde sig til det, mens der er en barriere ifht. at stille data til rådighed for danske virksomheder og offentlige institutioner.”

Folkemødet 2023

Hvad:
Dataovervågning af dit liv giver dig et bedre liv – eller?

Hvor:
F&P

Hvem:
Uffe Rabe Krag, Politisk Chef, Forbrugerrådet Tænk
Sigrid Floor Toft, Digitaliseringschef, F&P
Martin Jensen Buch, Chefkonsulent, IT-Branchen
Anne Mette Toftegaard, viceadministrerende direktør, Alm Brand Group

De unge vil have virksomhederne til at tage ansvar for klimakrisen. And money talks!

“Det er en svær opgave. Vi skal ikke udskamme den enkelte, men finde løsninger i fællesskab. Ingen har fuld viden om konsekvenserne af det vi gør, og hvad der virker/ikke virker.”

“Forsikringsselskaberne kan facilitere en proces, hvor kunder nudges til en bedre og mere bæredygtig adfærd med instant feedback i dagligdagen (f.eks. i forbindelse med bilkørsel).”

Folkemødet 2023

Hvad:
Hvem har ansvaret for at forhindre fremtidens katastrofer?

Hvor:
F&P

Hvem:
Jørgen S. Christensen, Teknologidirektør, Green Power Denmark
Tine Gøtzche, Moderator, Danmarks Radio
Lasse Jonasson, Direktør, Institut for Fremtidsforskning
Steen Holse Andersen, Chief Operating Officer, LB Forsikring
Ulrich Bang, Underdirektør Klima, energi og miljø, Dansk Erhverv
Nadia Gullestrup, Forperson, Ungeklimarådet
Bjarke Møller, Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Folkemødet sender et fedt signal om samarbejde på tværs af forskellige positioner. Det har vi mere end nogensinde brug for nu!

Til sidst et lille potpourri fra folkemødets mere kreative arrangementer, som vi heldigvis også nåede at opleve.

Tak for et godt folkemøde 2023 – og tak for godt selskab til alle, vi mødte på vores vej.
Vi glæder os til allerede til næste år! Ses vi der?